Søgefelt


Film

 

Lej en elbil

Energibyen har taget initiativ til opsætning af ladestandere på Frederikshavn Havn og på Grenen i Skagen for at øge den grønne mobilitet i Frederikshavn Kommune. En del af samme projekt er muligheden for at leje elbiler på Frederikshavn Havn. 

 

Fra sort til grøn: Stoltheden er tilbage i Frederikshavn

Frederikshavn har vendt udviklingen efter værftet lukkede. Nu satser man på grøn energi, og byen er ved at rejse sig.

 

Selvforsynende med vedvarende energi 

Frederikshavn Kommune har et mål om at blive uafhængig af fossile brændstoffer. De følgende fem film er produceret af det franske filmselskab HKS Productions i 2015 og illustrerer forskellige vedvarende energi-indsatser.
Visionen er, at Frederikshavn Kommune er 100% selvforsynende med vedvarende energi i år 2030.

Videoen her viser hvordan Frederikshavn kommune allerede anvender flere forskellige vedvarende energiformer. 
Målet er, at skabe jobs til flere tusinde borgere i løbet af de kommende år.

 

Biogas og grise

På Blakshøjgaard i Frederikshavn Kommune producerer landmanden også biogas.

 

Energibusser på gas

Her kan du se mere om den grønne gasbus i Frederikshavn. Gassen giver energi til lokale bybusser og regionalruten. I 2016 forventes skraldevognene at følge trop. 

 

Sæby Fjernvarmeværk henter energi fra solpaneler

Her kan du se hvordan fjernvarme produceres, opbevares og distribueres ved hjælp af solenergi.  

 

Energivenlig boligforening i Sæby

Det prisvindende boligprojekt får varme og elektricitet fra solcellerne på taget og i baghaven.   

 

Danmarks første regionale busrute på gas

Filmen viser hvordan offentlig transport gradvist bliver grøn i Frederikshavn. Du kan følge hvordan projektets første stadier implementeres. 

Implementeringen af projektets første stadie er resultatet af et årelangt samarbejde mellem Frederikshavn Kommune, Aalborg Kommune, Region Nordjylland, Nordjysk Trafikselskab, HMN Naturgas og Arriva.

Projektet er delt i 3 faser og vi befinder os allerede i fase 2.

Fase 1 handler om etablering af Danmarks første regionale busrute på biogas, nemlig ruten mellem Frederikshavn og Aalborg. Desuden vises der hvor de 2 biogas tankstationer er installeret i begge byer. 

Fase 2 viser bybussernes overgang til biogas. 

Fase 3 handler blandt andet om skraldebilers overgang til biogas brændsel i Aalborg Kommune og Frederikshavn Kommune. 

 

Gratis energirådgivning

Her kan du lære mere om hvordan Energibyen blev til. Videoen viser også hvordan energirådgiver, Bo Bechfeldt fra Frederikshavn Forsyning, leverer gratis rådgivning til alle private husejere i kommunen. 

Mange borgere har allerede med begejstring taget imod tilbuddet. Ifølge disse boligejere har bedre bolig rådgivningen gavnet deres privatøkonomi, komfort og miljø.

 

Privat energirenovering

I denne video fortæller en borger i Frederikshavn om renoveringen af hans ejendom. Ifølge borgeren var det let at beslutte at der skulle energirenoveres. 

Han kunne godt låne i banken til en hel del af energirådgiverens forslag om besparende energirenoveringer. Samtidig opnåede han årlige besparelser på sin energiregning. 

 

Energi Smileys og adfærd

Frederikshavn Boligforening har bygget nye boliger med smiley paneler i Sæby. Panelet illustrerer hvert hjems energiforbrug dagligt på en forståelig måde. Panelet hjælper med at visualisere hjemmets energiforbrug på en sjov og motiverende måde.

 

Crestwing

Denne video fortæller historien bag skabelsen af Crestwing, en bølge-energiprojekt, som blev søsat i vandet udfor Frederikshavn Havn. Crestwing er et innovativt projektsamarbejde mellem Energibyen og Aalborg Universitet.