Søgefelt


Grøn Kommune

Frederikshavn Kommune har længe været med til at sætte klima og energioptimering på dagsordenen. Som den første kommune i Danmark blev klimaaftalen med Danmarks Naturfredningsforening underskrevet, og i 2011 blev Frederikshavn Kommune den første i regionen, som underskrev EU-borgmesteraftalen.

Frederikshavn Kommune har på nationalt- og internationalt plan forpligtet sig til at nedbringe sin CO2-udledning, og er yderst optaget af at indtænke grønne løsninger i forbindelse med renoveringer af kommunale bygninger samt opførelse af nybyggerier. 

Disse tiltag har båret frugt, og i 2014 har en målrettet indsats på etablering af solcelleanlæg resulteret i en energiproduktion på 1 mio. KWh. 

Her kan du få et indblik i de forpligtelser kommunen har indgået, samt læse mere om de konkrete cases, der er med til at indfri målene.