Søgefelt


Energibyen igennem nåleøjet hos EU

I Energibyen er vi stolte over at kunne lege med nogle af de store byer i Europa, siger Bahram Dehghan.

 

Energibyen Frederikshavn får 1,6 mio. kr. til innovativ finansiering af energirenovering af private ejendomme

 

FREDERIKSHAVN: 1,6 millioner kroner til innovative finansieringsmodeller til energirenovering af private ejendomme.

Det er den gode nyhed til Energibyen Frederikshavn, der har fået hul igennem til EU såkaldte Horizon-2020-pulje.

Bahram Dehghan, chefkonsulent ved Energibyen Frederikshavn, er med i en projektgruppe sammen med 10 europæiske lande, der i sensommeren 2016 udarbejdede ansøgningen.

EU’s nåleøje

Det samlede budget er på cirka 15 millioner kroner. Energibyen Frederikshavns andel udgør 1,6 millioner kroner.

Projektet, der hedder INNOVATE, kommer til at løbe i tre år fra 2017-2020.

- I Energibyen er vi på en måde stolte over, at Energibyen inviteres med til det europæiske projekt med de store lande. Det indikerer bare, at vi kan finde innovative løsninger her i vores kommune, som andre efterspørger og kan bruge. Vi er meget glade for at projektet er kommet igennem nåleøjet hos EU-kommissionen, siger Bahram Dehghan.

 

10 europæiske lande

Udover Danmark deltager Frankrig, Holland, Belgien, Letland, Tjekkiet, Sverige, Italien, Spanien og England i projektet.

Energi Cities Network er projektleder. Frederikshavn Kommune har været medlem af det Europæiske organisation "Energy Cities Network" siden 2011.

Energibyen afslutter i øvrigt et lignende EU-projekt ved navn "Infinite Solutions" ultimo februar i år.

Forfatter: 
Hans Christensen, Nordjyske