Klimakommuneindberetning

Forsidebillede fra rapporten

Danmarks første klimakommune

Genstand for aktiviteter til energireduktion

Forudsætninger for CO2 emission

Opgørelse af CO2 emission for indberetningsåret 2019

  • Gennemførte projekter 2019
  • Nyt Bæredygtighedsudvalg springer ud
  • Nye hybrid-anlæg skruer op for komfort
    og ned for energiforbrug
  • Når en historisk bygning får ny energi

Transport

Tiltag i 2020

  • Energistyring (1)
  • Investeringer med kort tilbagebetalingstid (2)
  • Investeringer med lang tilbagebetalingstid (3)
  • Solceller (4)

Budget til energitiltag

Konkrete projekter

Konklusion

CO2 emission

 

Tilbage i 2007 tog Frederikshavn Kommune teten og blev Danmarks første klimakommune. Mange danske kommuner har sidenhen fuldt trop og placeret sig på det grønne Danmarkskort i et forpligtende samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.

Med den underskrevne klimakommuneaftale har Frederikshavn Kommune forpligtet sig til at reducere sin egen C02-udledning med 3 % pr. år i perioden fra 2007 til 2025.

For at realisere vores ambition, har vi fortsat fokus på at energioptimere Kommunens bygninger, udskifte energitunge og udtjente anlæg, forbedre brændstoføkonomien i transporten, opføre moderne og energirigtige byggerier - og sideløbende samle flere mennesker på færre, energioptimerede- og multifunktionelle kvadratmeter.

Herudover er ambitionen at sætte (grøn) strøm til endnu flere energispare-indsatser, der smitter og inspirerer – så de spreder sig fra den kommunale organisation og forplanter sig i lokalområderne.

De grønne ambitioner i Frederikshavn Kommune har fået endnu et rygstød, da et nyt Bæredygtighedsudvalg blev etableret i 2019. Udvalget har til formål at rådgive de øvrige politiske udvalg i, hvordan FN’s Verdensmål kan omsættes til konkrete indsatser – og samtidig bidrage til at skabe en kobling mellem borgere, uddannelse og erhvervsliv i arbejdet med at forankre bæredygtighedsdagsordenen.

Sideløbende er Frederikshavn kommune blevet valgt som én af tyve danske kommuner til: ”DK2020 – Deadline2020 for 20 danske kommuner”. Her er målet at udvikle ambitiøse og handlingsorienterede klimaplaner i overensstemmelse med Parisaftalen, inden udgangen af 2020.

Flot resultat – trods højere varmeforbrug
I denne indberetning vil vi redegøre for Frederikshavn Kommunens opnåede energibesparelser i 2019, der er landet på en solid reduktion af det samlede elforbrug på 7,4 %, hvorimod varmeforbruget er steget med 4,5 %. Årsagen bag det stigende varmeforbrug skal findes i graddage-korrektionen, som påvirker resultatet i højere grad, end vi ellers er vant til.

Alligevel lander den samlede reduktion næsten rekordhøj på i alt 11,6 %.

Det særligt flotte resultat skyldes, at vi har reduceret Kommunens elforbrug væsentligt – samtidig med, at det nationale emissionstal for el-produktion er faldet markant fra 2018-2019. Det betyder, at den el, vi bruger, i langt højere grad, end året før, er knyttet op på grøn energi.

Vi fortsætter ufortrødent vores arbejde for at skabe endnu flere grønne, bæredygtige resultater i Frederikshavn Kommune – og er allerede godt i gang for 2020.

Rigtig god læselyst

Med venlig hilsen Bo Niebuhr
Ejendomscenteret, Frederikshavn Kommune

Følgende områder er genstand for Frederikshavn Kommunes indsats for at reducere sin CO2 udledning

  • Rådhus, bygninger til forvaltninger, mv. (rådhuse, kontorer, decentrale forvaltninger)
  • Skoler (gymnastiksale, div. skurer, evt. SFOér og børnehaver placeret på skoler)
  • Daginstitutioner (børnehaver, vuggestuer, fritidshjem, aldersintegreret daginstitutioner)
  • Ældrepleje (plejehjem, beskyttede boliger, væresteder for ældre)
  • Specialinstitutioner mv.(døgntilbud, botilbud, forsorgshjem, væresteder)
  • Kulturfunktioner (biblioteker, musikhuse, spillesteder, museer)
  • Andre Kommunale bygninger
  • Idrætsanlæg (boldbaner, svømmehal, ishal)
  • Teknisk anlæg (materialgård)
  • Brændstofforbrug, plejepersonalekørsel (hjemmehjælp/pleje)
  • Flådestyringsbilers kørsel og forbrug

DN’s oplyste standardværdier for CO2 emission er anvendt for diesel og benzin, hvorimod værdierne for el-produktion er fundet på Energinet.dk jf. 125% regel.

Vedrørende el, så anvendes der Energinets CO2 emissionsdata vedr. elproduktion i Danmark, hvor værdi for 2019 er opgjort til 0,15 kg/kWh

Alle øvrige tal for fjernvarme er beregnet faktisk for hvert fjernvarmeværk. De mindre værker så som Østervrå, Hørby mv. er vurderet ens. Her er emissionsfaktoren fra Østervrå Fjernvarme anvendt.

På transportområdet er forbruget udregnet i liter benzin og i liter diesel pr. år med udgangspunkt i 2400 g CO2 pr. 1000 liter benzin, og 2650 g CO2 pr. 1000 liter diesel. Ved omlægning af transport til biogas, betragtes biogassen som CO2 neutral, og vil derfor medføre en direkte besparelse på CO2 regnskabet. Frederikshavn Kommune har indført et flådestyringsprogram, som gør det muligt for kommunens medarbejdere at booke kommunale biler til arbejdsrelateret kørsel.

Det betyder, at kommunen oplever en stigning i det registrerede brændstofforbrug ud fra to forudsætninger: 1. Flådestyring gør transporten centralt forankret, lettere at styre og giver et bedre overblik. 2. Målet med flådestyring er at flytte medarbejdernes kørsel fra egen bil til kommunens biler.

I forhold til udbetalt kørsel er der i 2019 lavet en opgørelse for de antal kørte km, som kommunen har udbetalt kørepenge for. I opgørelsen er følgende forudsætninger anvendt for at kunne omregne kørselsudbetalingen til CO2 emission: forbrug pr. kørt km opgøres til 15 km/liter, og gennemsnits-emissionstallene for benzin og diesel, dvs. 2.525 g CO2 pr. 1000 liter, er anvendt i udregningen.

Nedenstående tal er dette års besparelser på henholdsvis el-, varme- og på transportområdet. På transport-området har Frederikshavn Kommune efterhånden opnået et bedre og mere præcist overblik over brændstof-forbruget i de kommunale biler. Det skyldes dels programmet Eco­fleet, der anvendes til booking og administration af kommunens biler og dels kommunens økonomisystem, der gør det muligt at samle data under relevante poster, som hjælper til at overskueliggøre det samlede forbrug. 

Elforbrug i 2019 7.008 MWh Co2 1.253 tons

Varmeforbrug i 2019 22.045 MWh Co2 3.557 tons

Transportforbrug i 2019 940 m3 Co2 2.460 tons

Reduktion i alt for 2019udgør 11,6%

Frederikshavn Kommunes Ejendomscenter har et specialiseret team, der arbejder med at realisere forskellige projekter til nedbringelse af energiforbruget i de kommunale bygninger.

Projekterne spænder bredt og tager altid udgangspunkt i de muligheder, der er på den enkelte bygning – og med fokus på at plukke de lavthængende frugter i energioptimeringens navn. Herudover arbejder Ejendomscenteret målrettet og konsekvent med at tilpasse Kommunens bygningsmasse, så de bygninger, der ikke længere er behov for, enten rives ned eller sælges – og når der opføres nyt, er det altid med fokus på også at sikre langtidsholdbare energiløsninger i bygningerne.

I dette afsnit fremhæves et udsnit af de projekter, som positivt har bidraget til at minimere energiforbruget i Frederikshavn Kommune i 2019.

Nyt Bæredygtighedsudvalg springer ud

Frederikshavn Kommune etablerer nyt Verdensmålsudvalg i 2019

Den grønne omstilling kommer ikke af sig selv. Fokus, ressourcer og ikke mindst vilje skal der til – og netop den kombination er ikke en fremmede størrelse i Frederikshavn Kommune, når det kommer til konkret og ambitiøst at arbejde med klima og grøn energi.

Den grønne dagsorden  

Tilbage i 2007 blev Energibyen Frederikshavn etableret af et enigt Byråd – og ambitionen er i dag, at hele Frederikshavn kommune, som geografisk enhed, skal være forsynet med vedvarende energi inden udgangen af 2030. Samme år blev Frederikshavn som bekendt landets første Klimakommune i dette forpligtende samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening – og her gælder det om, i den kommunale organisation, at reducere CO2 udledningen med 3 % om året frem til og med 2025.

Den grønne omstilling kommer som sagt ikke af sig selv, og viljen til at gå foran og levere på den grønne dagsorden har været åbenbar i mange år – og blev i 2019 endnu engang slået fast med et nyt udvalg for bæredygtighed.

FN’s Verdensmål på Frederikshavn’sk

Økonomiudvalget godkendte på deres møde den 11. december 2019 et kommissorium for et helt nyt Bæredygtighedsudvalg, der har til formål at sætte FN´s verdensmål på dagsordenen og fremme en bæredygtig udvikling igennem konkrete tiltag i Frederikshavn kommune.

Udvalgets fokusområde

Bæredygtighedsudvalget har Energibyen og verdensmålene som fokusområder, og udvalgets opgaver er bl.a.

  • at skabe en kobling mellem kommune, borgere, uddannelse og erhvervsliv med henblik på at udbrede arbejdet med bæredygtighed i lokalsamfundet
  • at samle og koordinere kommunale initiativer vedrørende verdensmålene og bringe dem i spil i byrådet og de stående fagudvalg
  • at varetage opgaven som styregruppe for Energibyen

Det nye udvalg er besat med Borgmesteren som formand, en repræsentant fra hvert parti, der har opnået valg til kommunalbestyrelsen samt én valgt repræsentant fra erhvervslivet og én repræsentant fra de lokale uddannelsesinstitutioner.

Omstilling starter med vilje, og med det nye udvalg, vil fokus og resultater følge efter til glæde og gavn for både den grønne omstilling og ikke mindst lokalsamfundet i Frederikshavn kommune.

Nye hybrid-anlæg skruer op for komfort og ned for energiforbrug

Når udtjente anlæg skiftes ud, er grøn energi og god komfort altid en del af løsningen

Frederikshavn Kommunes Ejendomscenter har ansvaret for drift og vedligehold af 270.000 m2 kommunale ejendomme fordelt på ca. 370 bygninger. Det arbejde er der prioriteret godt 20 millioner til hvert eneste år – og hver gang en byggeopgave sættes i gang, undersøges der samtidig om energiforbruget i bygningen kan skrues ned. Det er en øvelse, der ofte giver pote – både ved at reducere kommunens grønne aftryk og samtidig med økonomiske gevinster til følge.

Vi tænker grønt som en del af helheden

Alle anlæg- og vedligeholdelsesopgaver bliver naturligvis prioriteret ud fra en helhedsvurdering – herunder også den økonomi, der er til rådighed. Og her er grønne løsninger også højt prioriteret på listen, som en del af de helhedsvurderinger, der altid går forud for opgaverne. Det kan heldigvis tit betale sig at tænke grønt – og det gør sig også gældende i 2019.

Ravnshøj Skoleafdeling opnår massiv energibesparelse

På Ravnshøj Skoleafdeling er en gammel og udtjent gaskedel blevet skiftet ud – og i stedet er der nu installeret et spritnyt hybridanlæg. Den nye løsning består både af en 120 kW gaskedel og to 32 kW luft-til-vand varmepumper – og fordi løsningen er en hybrid af de to, er det muligt enten at producere varme på varmepumperne via et 91 kWp solcelleanlæg eller via gaskedlen. Løsningen fungerer på den måde, at det til alle tider vil være den mest fordelagtige måde, der bliver produceret varme på. Energibesparelsen løber op i ca. 516.000 kWh pr. år og vi ser frem til at aflæse måleren, når der igen skal laves opgørelse.

Børnehaven Pilekrattet på den grønne gren

I Børnehaven Pilekrattet er der også lavet forberedelser til installation af et nyt hybridanlæg – og samtidig skal to gamle ventilationsanlæg erstattes med ét nyt for at sikre børn og personale et bedre indeklima. Tidligere blev Børnehaven også opvarmet via et hybridanlæg, og derfor er det især det nye ventilationsanlæg, der giver energibesparelsen på knapt 30.000 kWh pr. år.

Når en historisk bygning får ny energi

Bangsbo Museum får ny varmekilde og reducerer sin CO2 udledning med hele 20 procent om året

Bangsbo Museum var i 2019 igennem et større energieventyr – og det skaber tydelige grønne resultater, som kan aflæses direkte på varmeforbruget og ikke mindst i CO2 udledningen.

Nyt klimaprojekt i spændende omgivelser

Bangsbo Museum er en del af Nordjyllands Kystmuseum – og holder til i Bangsbo Hovedgård i Frederikshavn, der ligger naturskønt ved Bangsbo ådal omgivet af botanisk have og Bangsbo Dyrehave. Den gamle hovedgård kan dateres helt tilbage til år 1364, men selvom historiens vingesus blæser over museet – kan varmekilden jo sagtens være ny, grøn og moderne.

Fra naturgas til fjernvarme

I 2019 gennemgik Bangsbo Museum sin store forvandling, der betyder, at hovedgården nu har taget sig et grønt kvantespring. Naturgassen er skrottet og i stedet er museet blevet tilkoblet fjernvarmenettet. Et anlægsprojekt til 400.000 kr. – som uden tvivl bliver en god forretning – både økonomisk og klimamæssigt.

Projektet er kommet i stand efter ønske af både Forsvarets Bygningsstyrelse og Frederikshavn Kommune – med det helt klare formål, at optimere energiforbruget - og samtidig reducere CO2 emissionen til varmeproduktion. Det kan roligt siges, at missionen lykkedes – idet både energiforbruget optimeres, samtidig med, at CO2 udledningen forventes at falde med minimum 20 procent årligt.

 

Grøn transport er bestemt en prioritet i Frederikshavn Kommune – og det ses også i den kommunale bilflåde, der foruden små, konventionelle diesel- og benzinbiler med god brændstoføkonomi, består af både el- og biogasbiler. Alligevel støder vi ind i udfordringer, når det kommer til den løbende CO2 reduktion på transportområdet.

Inspiration fra førende klimabyer

Frederikshavn Kommune er én af tyve danske kommuner, der er udvalgt til Realdania’s projekt: ”DK2020 - Deadline2020 for danske kommuner.” Formålet er at sætte skub i energireducerende indsatser for at opfylde Parisaftalen på kommunalt niveau, og det understøtter særligt sparring og samarbejde mellem danske kommuner på klimaområdet.

Igennem projektet får vi teknisk hjælp og sparring af globale og danske eksperter fra det internationale bynetværk C40 og den grønne tænketank CONCITO, til at udvikle, opdatere eller tilpasse klimaarbejdet.

Målet er at skabe konkrete klimaplaner, der har fokus på alle områder – og netop dette samarbejde kan være med til at give os værktøjer og inspiration, så vi ved, hvilken vej der er bedst at gå på transportområdet for Frederikshavn Kommune.

Grøn tansport – hvordan kører vi fremadrettet

I 2019 kigger vi ind i en mindre stigning på brændstofforbruget – og det er da også særligt på transportområdet, vi, lige som mange andre kommuner, er udfordrede. Derfor er en mere langsigtet strategi nødvendig, hvis vi skal trække i den grønne førertrøje på transportområdet.

Vi vil lave anbefalinger til det nye Bæredygtighedsudvalg. Eksempelvis at kigge i en mere grøn retning, når leasingaftalen på de nuværende flådebiler udløber.

Fokusområder

Energistyring (1)

Vi er i 2020 for ottende år i træk ved at lave energiopgørelser med brug af Frederikshavn Kommunes incitamentsmodel, der betyder, at man som bruger i en kommunal bygning (f.eks. skole, daginstitution mm.) får udbetalt 50% af de opnåede energibesparelser, såfremt der bruges mindre energi i bygningen, end der er lagt op til. Omvendt skal man som bruger selv betale 75% af udgiften for et evt. merforbrug, hvis det viser sig, at energiforbruget er højere end budgetteret. 

Investeringer med kort tilbagebetalingstid (2)

Kommunens Ejendomscenter har kun igangsat enkelte energiprojekter med en tilbagebetalingstid på under 5 år. Ejendomscenteret er fortsat i gang med at få en række bygninger energimærket igen, hvilket kan resultere i, at vi får synliggjort potentialer i denne kategori.

Investeringer med lang tilbagebetalingstid (3)

Der foretages løbende investeringer i projekter med en tilbagebetalingstid på mere end 5 år, og som det fremgår af tabellen på næste side, er det også den type af projekter, som er i fokus i 2020. I 2019 blev der eksempelvis udskiftet gasked­ler til enten varmepumper eller hybri­danlæg, nye LED belysningsanlæg og opsætning af CTS anlæg. Baggrunden for disse in­vesteringer er, at flere eksisterende anlæg efterhånden er ved at være udtjente, og derfor er det nødvendigt at lave de korrekte investeringer, da anlæggene formodes at have en levetid på 20-25 år.

Solceller (4)

på solcelleområdet har Frederikshavn Kommune strategisk prioriteret at igangsætte en række tiltag, som efterfølgende er blevet påvirket af den nuværende lovgivning omkring dispensation for selskabsudskillelse.

Frederikshavn Kommune har opsat godt 800 kWp, svarende til over 5.000 m2 solceller.

Målsætningen var, at Frederikshavn Kommune ved udgangen af 2014 samlet set skulle have en installeret effekt på 1 MWp solceller. Det har ikke været muligt med den nye lovgivning på området, da kommuner ikke har samme muligheder som regionerne og staten.

Følg Frederikshavn Kommunes strømproduktion her:

www.solcellerfrederikshavn.dk

 

Frederikshavn Kommunes byråd vedtog efteråret 2011 en investeringsplan for energitiltag, som ser således ud:

2019

Energistyringssystem (1) 0,5 mio. kr.

Projekter iht. energimærker (2) 1 mio. kr.

ESCO eller kommunale projekter (3) 2,9 mio. kr.

Energi producerende anlæg (4) 0 kr.

Budget i alt 4,4 mio. kr.

 

2020

Energistyringssystem (1) 0,5 mio. kr.

Projekter iht. energimærker (2) 2,5 mio. kr.

ESCO eller kommunale projekter (3) 4 mio. kr.

Energi producerende anlæg (4) 0 kr.

Budget i alt 7 mio. kr.

Frederikshavn Kommune forventer det kommende år, ud fra ovennævnte beløb, at gennemføre blandt andet følgende projekter i 2020:

  • Børnehuset Molevitten, opsætning af varmepumper, besparelse 70 MWh, investering 350.000 kr.
  • Bannerslundhallen, opsætning af varmepumper, besparelse 30 MWh besparelse 350.000 kr.
  • Sæbygårdskolen, facadeudskiftning, besparelse 80 MWh, investering 1.700.000 kr.
  • Frederikshavn Svømmehal, renovering af varmeinstallation, besparelse 90 MWh, investering 100.000 kr.
  • Frydenstrand Skoleafdeling, tagudskiftning (isolering), besparelse 110 MWh, investering 1.200.000kr.
  • Tagudskiftning generelt, besparelse 300 MWh, investering 2.500.000 kr.
  • Pulje for mindre indsatser som udføres af energioperatører, besparelse 50 MWh, investering 300.000 kr.
  • Frederikshavn Rådhus, renovering af solfangere, besparelse 50 MWh, investering 300.000 kr.
  • Stensnæs Skoleafdeling, vinduesudskiftning, besparelse 20 MWh, investering 180.000 kr.
  • Ravnshøj Skoleafdeling, vinduesudskiftning, besparelse 10 MWh, investering 180.000 kr.

Frederikshavn Kommune kommer i 2019 ud med et resultat på et fald i Kommunens CO2 emission på 11,6 %.

Det er et næsten rekordhøjt resultat, der nærmer sig en firdobling af ambitionen om at reducere CO2 udledningen med 3 % pr. år.

Dog er den væsentligste og afgørende årsag til det flotte resultat, at der, modsat sidste år, er sket et centralt fald i den nationale CO2 emission på produceret strøm. Det betyder, at der fra national side anvendes en stigende andel af vedvarende energi i elproduktionen – og det mærker vi også til, i den el, vi benytter, i Frederikshavn Kommune. Helt konkret er det nationale emissionstal faldet fra 0,199 kWh til 0,150 kWh fra 2018 til 2019. Sammenlagt med vores fald i elforbrug, giver det et rigtig flot resultat.

Det skal dog fastslås, at vi ikke kender den præcise CO2 emissionsfaktor endnu, da den først offentliggøres den 1. juni 2020. I rapporten her, er der taget udgangspunkt i den anslåede værdi, som vi har til rådighed.

Det flotte resultat til trods, er der på energisparesiden sket en stigning på det graddagekorrigerede varmeforbrug på 4,5 %. Årsagen til det stigende varmeforbrug er, at graddagekorrektionen påvirker i langt væsentligere grad, end vi er vant til. Ser man specifikt på vores konkrete varmeforbrug, uden at graddagekorrigere det, har vi faktisk opnået en besparelse på varmeforbruget. Og ser man tilbage på de foregående år, har der da også (kun) været ca. 5% i forskel på vores konkrete forbrug – og det graddagekorrigerede. I 2019 er der dog en markant højere forskel – næsten en firdobling af, hvad vi plejer at se.

Når vi taler om at ”graddagekorrigere” betyder det, at vi ikke kun ser på det konkrete varmeforbrug, men at vi ser det i forhold til, hvordan vejret er. Altså, hvor meget/lidt varme, vi forbruger, i forhold til vejret udenfor – varmt eller koldt. Vi anvender data for graddage for hele Nordjylland. Det vil sige, at det er et gennemsnit – og dermed usikkert, da der i praksis sagtens kan være koldere i f.eks. Skagen end i Aalborg. Det er vores varmeforbrug bundet op på – og det mærker vi en konsekvens af i denne sammenhæng.

Heldigvis ser vi på den anden side, at der sket et flot fald på hele 7,4 % på vores elforbrug.

Det to områder udligner nogenlunde hinanden, og så har vi samtidig grund til at være optimistiske i forhold til de indsatser, vi har sat i søen i 2019, med etablering af varmepumper og konvertering til fjernvarme. Forventningen er, at indsatserne vil påvirke emissionsudledningen i yderligere nedadgående retning – og det ser vi frem til at følge på tætteste hold.

På transportområdet kigger vi desværre ind i et brændstofforbrug, der er steget fra 2165 tons i 2018 - til 2460 tons i 2019. Det betyder, at vi har en særlig opgave i forhold til netop transportområdet – og at der her gerne skal planlægges nogle særlige tiltag for at sikre en reduktion i CO2 udledningen. Det er i hvert fald et fokusområde, der kræver opmærksomhed – og ikke mindst handling, hvis vil skal lykkedes med at gøre transporten grøn og bæredygtig.

For femte år i træk er der indregnet ”udbetalt kørsel” i opgørelsen, som dækker over de kørte kilometer, ansatte har taget i egen bil. I år er der et lille fald i antal udbetalte kørte kilometer.

Generelt for klimaindsatsen i Frederikshavn Kommune for 2019, kan udledes, at vi har leveret et flot resultat, om end det nationale CO2 emissionstal for el har været en afgørende spiller. Vi afventer med spænding de endelige resultater af mange af de energisparetiltag, vi udførte i 2019 – og har grund til en vis optimisme, i den sammenhæng.

Frederikshavn Kommune fortsætter ihærdigt indsatsen mod at realisere visionen om at blive 100% CO2 neutral inden udgangen af 2030 – og dermed et mål om 0 tons CO2 i 2030 i hele kommunen som geografisk enhed.

Følgende data er anvendt til beregning af CO2 emission

Produktionsanlæg

Frederikshavn Forsyning 2019

Varmeproduktion, ex affald 221.833 MWh, CO2 emission 29.243 Tons/år, Gasforbrug 0 m3     

Strandby Fjernvarme 2019

Varmeproduktion, ex affald 28.497 MWh, CO2 emission 4.321 Tons/år, Gasforbrug 1.979.094 m3

Skagen Fjernvarme 2019

Varmeproduktion, ex affald 74.602 MWh, CO2 emission 17.722 Tons/år, Gasforbrug 8.265.268 m3

Sæby Varmeværk 2019

Varmeproduktion, ex affald 81.524 MWh, CO2 emission 11.735 Tons/år, Gasforbrug 5.473.324 m3